Det med småt – men vigtigt

Følgende gælder for hunde der besøger Øhavs Hundesalon:

Så snart behandlingen er aftalt og går i gang, har du accepteret følgende betingelser. Behandling af hunde i Øhavs Hundesalon er på ejerens eget ansvar. Dette gælder også for evt. hudlidelser, der efterfølgende måtte opstå. Skulle der ske skade på hunden, mens den er i salonen, er det ejers forsikring eller ejer selv der afholder udgifter til evt. dyrlægebehandling. Øhavs Hundesalon anbefaler derfor at have hunden sygeforsikret.

Det er videre et krav at hunden har en lovpligtig ansvarsforsikring.

 

Betaling:

Jeg tager imod alle betalingsmetoder, dog helst
MobilePay.

Ved betaling med betalingskort tillægges beløbet et
gebyr på 2,5% af beløbet til dækning af omkostninger 

Priserne reguleres som udgangspunkt hvert år pr. 1. januar og 1. juli.

Aflevering og afhentning:

Sørg for at kom til den aftalte tid, dog ikke tidligere end 5 min. før med mindre andet er aftalt på forhånd.

Hunden skal ved aflevering og afhentning føres i snor.

Sørg for at hunden er luftet, den skal være hos mig i flere timer og det er synd hvis den har en fyldt blære.

Afhent hunden til aftalt tid. Ved for sen afhentning af hunden, pålægges et gebyr på 150,- kr. pr. påbegyndt 15 minutter.

Filtrede hunde:

Er din hund meget filtret er den svær at klippe pænt, derfor tilbydes i sådanne tilfælde et nedklip, hvilket betyder en længde på 3,2 mm. Jo tættere filterne sidder på kroppen jo kortere klip kan tilbydes. Skønnes det at hunden er for bundfiltret til at blive klippet forsvarligt henvises til dyrlægen som vil klippe hunden i narkose.

Det er forbundet med smerter for hunden hvis den er meget filtret

På grund af ekstra slitage på maskineri og sakse tillægges et filtgebyr.

Lopper og parasitter:

Har ejeren konstateret eller mistanke om at hunden har lopper eller orm, påhviler det ejeren at ombooke den reserverede tid. Hunden er først velkommen i salonen når den er færdigbehandlet. Konstateres det ved afleveringen at hunden har lopper bliver den afvist.

Er behandlingen gået i gang, vil hunden blive vasket i loppeshampoo, videre vil der blive opkrævet et gebyr for ekstra rengøring af salonen og dens udstyr.

 

Aggressive hunde:

I tilfælde af at hunden er aggressiv over for klippemaskiner eller lignende, SKAL ejeren informere hundefrisøren herom. Anvendelse af mundkurv vil finde sted når det skønnes nødvendigt. Behandlingen stoppes hvis hunden udviser stærk aggressiv adfærd.

Ejerens forsikring hæfter for enhver skade hunden påfører hundefrisøren. 

Foto:

Ved første besøg i salonen, vil du blive spurgt om jeg må tage billeder af din hund til brug på sociale medier. Hvis du accepterer at jeg må bruge billeder af din hund gælder dette også for fremtidige  besøg. Ønsker du ikke længere at din hund bliver vist på sociale medier skal du meddele dette inden behandlingen går i gang.  

Afbud og udeblivelse:

Afbud skal ske senest 48 timer før aftalt tid. Ved afbud senere opkræves 50% af prisen for den bestilte behandling.

Ved udeblivelse opkræves 100 % af prisen for den bestilte behandling.